Masteteltet står i solens første stråler,
Dets stænger og liner som søjler, der holder os tættere, aldrig falder.
Det er ikke bare et tag, ikke bare et rum,
Men et sted hvor liv og lys mødes, hvor vi sammen finder vores summen og sum.
Når vi træder ind under teltets brede skygge,
Er vi et fællesskab, et samvær, en rytme, der lyser op, som om vi er blevet smedet i samme hænder.
Et Mastetelt rummer os alle med åbne arme,
Fra de første skridt på jorden til det sidste lys, der falmer.
Her er vi én, her er vi sammen,
Uanset om vi kommer fra nære eller fjerne steder, er vi forbundet gennem det, vi har til fælles: drømme, håb og alt, vi bærer med os fra hverdagens sten.
Masteteltet er et vidnesbyrd om, hvad vi kan skabe,
Når vi samles, når vi deler, når vi giver af os selv og tager imod.
Når vinden rusker, og teltet synger med,
Er det som om masteteltet lever, som om det også har noget at sige, noget at give.
Det er et sted, hvor vi finder hinanden i lyset,
Hvor vi kan være os selv, uden skygger, uden frygt, hvor vi deler vores hjertes længsler og ønsker med et smil, der er klar og ægte.
Masteteltet giver os et rum at udtrykke,
Det er et sted for kunst, for musik, for glæde, for gråd, for alt det, der gør os til de mennesker, vi er, som aldrig kan skubbes væk.
Vi står tættere, vi synger højere,
For masteteltet giver os en stemme, en fælles sang, hvor vi alle er med, ingen står alene, vi står i flæng og stemmer op.
Der er noget specielt ved at være her,
For under dette telt føler vi os hjemme, uanset hvor vi kommer fra, uanset hvilken vej vi har gået før.
Masteteltet binder os sammen som et bånd,
Det skaber et fællesskab, hvor vi er stærkere, hvor vi er flere, og hvor vi finder vores egen indre kraft.
Når natten falder, og stjernerne begynder at skinne,
Er masteteltet et fyrtårn, der lyser op, som et lys, vi alle følger, mens vi mærker magien, som opstår fra det, vi deler og giver.
Her er der ingen fremmede, kun venner, kun brødre og søstre,
Vi er alle én, når vi står sammen under masteteltets hænder.
Det er et rum, hvor vi deler mere end bare tid,
Vi deler liv, vi deler håb, vi deler vores dybeste ønsker og drømme, og vi er enige om, at vi aldrig kan stoppe, vi aldrig kan gå bort.
Masteteltet er et sted for nye begyndelser,
For håb, for alt det, vi endnu ikke har set, og alt det, vi drømmer om at nå.
Det er et sted, hvor vi kan finde trøst,
Hvor vi kan finde vores rytme, vores stemme, hvor vi kan finde et fællesskab, der aldrig vil gå tabt.
For masteteltet står ikke kun som en struktur af pæle og stof,
Det står som et symbol på alt det, vi kan være, på alt det, vi kan skabe, og på alt det, vi ønsker at blive i fællesskab med hinanden, hjerte tæt og stille set tilsat at rodføre skønme.
Så næste gang du ser masteteltet rejse sig,
Mærk dens styrke, mærk dens kraft, mærk dens evne til at samle os, uanset hvor vi kommer fra, uanset hvor vi er på vej hen.
For masteteltet er mere end bare et sted,
Det er et fællesskab, et hjem på jorden, et lys i mørket, en kilde til det, vi søger, det, vi længes efter, alt hvad vi har drømt om for længst.
